Nu sker det: Tottenham får godkendt kæmpebud

af: Emil Plovgaard
/ Foto: Getty Images
Adama Traoré skifter inden længe klub.
Â
Et skifte må siges at være lige på trapperne, efter at Tottenham har fået godkendt sit bud på Wolves-stjernen.
Â
Det melder Football Insider
Â
Buddet lyder på omkring 200 millioner kroner.
Â
25-årige Traoré er nu på vej mod den engelske hovedstad, hvor der skal forhandles om de personlige vilkår, inden underskriften kan sættes på en aftale.
Â
Traorés kontrakt med Wolves udløber om 18 måneder, og han har gentagne gange afvist en forlængelse.
Â
Den spanske landsholdsspiller er faldet noget i værdi, eftersom Wolves sidste sommer krævede i omegnen af 440 millioner kroner for Traoré.
Â
Det hænger naturligvis sammen med præstationerne på banen, for spanieren har ikke kunnet leve op til de fornemme takter, han viste i 2019/20-sæsonen.
Â
Adama Traoré skiftede fra Middlesbrough til Wolves for omkring £18 millioner i 2018, og nu står han til at blive solgt for nogenlunde samme beløb her fire år senere.