Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu sker det: Skifter fra Liverpool til Newcastle

Af Alexander Walther Petersen
11.08.2025 Kl. 10:48

Liverpool er i fuld gang med at omstrukturere holdet under ledelse af manageren Arne Slot.

Transfervinduet denne sommer har været præget af en hidtil uset aktivitet, hvor mesterklubben har sikret sig en række af de mest eftertragtede spillere i europæisk fodbold.

Den tyske stjernespiller Florian Wirtz er kommet til i en rekordhandel, mens backs som Jeremie Frimpong og Milos Kerkez også er blevet en del af den nye æra på Anfield.

Derudover har klubben sikret sig frontløberen Hugo Ekitike, der kom på tavlen i dag i Community Shield-opgøret mod Crystal Palace. Her måtte The Reds dog se sig slået af London-klubben.

Liverpool har dermed brugt i omegnen af 1,5 milliarder kroner med henblik på at skabe et ungt, dynamisk og ambitiøst mandskab, der kan dominere i mange år fremover.

Flere spillere har også forladt klubben fra Merseyside denne sommer, hvilket tæller Luis Diaz, Jarell Quansah, Tyler Morton, Darwin Nunez og Caoimhin Kelleher.

Nu meddeler veloplyste Fabrizio Romano, at Newcastle har en aftale på plads med en tidligere Liverpool-knægt.

Det drejer sig om den 16-årige englænder Isaac Moran, der nu er klubløs. Talentet skal derfor videre i karrieren, hvor turen går til det nordøstlige England.

– Newcastle har indgået en aftale om at hente det engelske U16-talent Isaac Moran, efter han forlod Liverpool.

– Aftale på plads og underskrevet med Moran, der officielt bliver #NUFC-spiller i de kommende dage, lyder det således fra den italienske transferjournalist.

Samtidigt forlyder det, at Liverpool er klar til en ny transferbombe denne sommer.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce