Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu sker det: Reklamer undervejs i VM-kampe

06.03.2026 Kl. 18:34

Du kan godt begynde at forberede dig på et scenarie, hvor du får reklamer undervejs i VM-kampene i sommeren 2026. 

The Athletic kan således afsløre, at FIFA har tilladt rettighedshaverne at smide reklamer ind én gang i både første og anden halvleg – men på et helt særligt tidspunkt, og med specielle regler.

For til alle VM-kampe vil der være indlagt en drikkepause i begge halvlege, og det er her, at rettighedshaverne har mulighed for at smide reklamer på skærmen. 

Drikkepauserne kommer til at have en varighed af tre minutter, og FIFA annoncerede tilbage i december, at det var for at passe på spillernes helbred. 

Læs alt om den enorme konsekvens, som en nedrykning vil få for Tottenham.

Her er reglerne, som rettighedshaverne skal overholde

Ifølge The Athletic er der blevet udstukket klare retningslinjer til rettighedshaverne i forhold til mulige reklamepauser. 

Reklamerne må ikke starte tidligere end 20 sekunder efter, at dommeren har fløjtet til drikkepause. 

Reklamerne må heller ikke slutte senere end 30 sekunder inden, at spillet bliver genoptaget. 

Det betyder altså, at det giver rettighedshaverne mulighed for at lave reklameblokke på to minutter og ti sekunder, hvis de går helt til grænsen. 

Rettighedshaverne vil dog også have mulighed for at gå til et eventuelt studie eller bare blive på signalet fra kampen. 

En sidste mulighed er også, at der kun vises reklamer på en del af skærmen.

DR og TV 2 deler rettighederne til VM-slutrunden, og det er endnu ikke gjort klart, hvordan de vil gribe det an. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce