Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu sker det: Lacazette til lægetjek hos sin nye klub

Af Emil Plovgaard
08.06.2022 Kl. 11:03
Alexandre Lacazette bliver præsenteret som ny spiller i klubben torsdag klokken ni.

Alexandre Lacazette er i disse timer til lægetjek hos franske Lyon.

Sådan lyder meldingen fra det franske medie RMC Sport.

Den franske angriber havde kontraktudløb med Arsenal ved slutningen af denne sæson, og han har allerede fundet sig en ny arbejdsgiver.

Det bliver altså som beskrevet den franske storklub Lyon, hvor han også tørnede ud i perioden fra 2010 til 2017.

Den 31-årige angriber bliver angiveligt præsenteret som ny spiller i Lyon på en pressekonference, der finder sted torsdag klokken 9.

Lyon sluttede på en skuffende ottendeplads i den netop afsluttede sæson, og derfor er der altså ikke udsigt til europæisk fodbold for Lacazette i den kommende sæson.

Annonce