Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu sker det: Chelsea-spiller til lægetjek i Bayern München

Af Emil Plovgaard
29.08.2023 Kl. 12:16
Hvis lægetjekket bestås, ventes skiftet at blive en realitet.

Chelseas Trevor Chalobah gennemgår i dag et lægetjek hos FC Bayern München.

Det melder mediet Football Insider.

Den tyske storklub er nået til enighed med The Blues om en lejeaftale med en købsoption, lyder det.

24-årige Chalobah har været på blokken i adskillige klubber rundt om i England og Europa i løbet af dette sommervindue.

 

Selv skulle forsvarsspilleren være klar på at genforenes med Thomas Tuchel, der nu står i spidsen for Bayern München.

Chalobah døjer i øjeblikket med en skade, men det ventes ikke, at den er til gene for lægetjekket.

Chalobahs kontrakt med Chelsea løber frem til sommeren 2028, efter at han skrev under på en større forlængelse i efteråret 2022.

Ifølge Sky Germany er Bayern München dog også i forhandlinger om Armel Bella-Kotchap fra Southampton, og det står i øjeblikket mellem de to midstoppere.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce