Nu roses Amorims Højlund-beslutning
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Rúben Amorims Manchester United fik et tungt nederlag, da de søndag havde besøg af Brighton.
Fabian Hürzelers mandskab drog således fra Old Trafford med en sejr på hele 3-1.
Men forud for kampen traf Rúben Amorim en lidt overraskende beslutning om danske Rasmus Højlund.
For han havde valgt at bænke landsholdsangriberen til fordel for Joshua Zirkzee.
Højlund kom på banen i kampen, men dog først efter 84 minutters spil.
Beslutningen om at sende Højlund på bænken møder efterfølgende ros fra Manchester Evening News, lokalavisen, der følger Manchester United tæt.
– Begrænsede ændringerne igen og gjorde det rigtige ved at tilbagekalde Zirkzee, det forbedrede Uniteds pres, lyder det blandt andet i bedømmelsen af Rúben Amorim.
Joshua Zirkzee får tilmed rosende ord med på vejen fra Manchester Evening News.
– Fortsatte sin publikumstilfredsstillende form fra bænken som starter, pressede effektfuldt og vandt et straffespark, da Baleba tog fat i ham, lyder vurderingen af Zirkzee.
Joshua Zirkzee kom til Manchester United denne sommer fra Bologna. Hans kontrakt med holdet fra Old Trafford løber frem til sommeren 2029.
Læs også: Chokmelding: Rashford kan skifte til Premier League-klub
Rúben Amorims mandskab skal i aktion igen torsdag. Her er det skotske Rangers, der gæster Old Trafford i Europa League.
Den næste Premier League-opgave venter i den kommende weekend, hvor De Røde Djævle møder Fulham på Craven Cottage.




