Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu reagerer Xabi Alonsos agent på voldsom interesse

Af Emil Plovgaard
20.11.2024 Kl. 21:08

Xabi Alonso førte i den forgangne sæson Bayer Leverkusen frem til Bundesliga-titlen.

Tilmed uden et eneste nederlag på vejen.

LÆS OGSÅ: – Real Madrid bør hente Casemiro

Det førte til, at den tidligere midtbanestjerne blev sat i forbindelse med stillinger hos Bayern München og Liverpool.

Real Madrid blev også kædet sammen med Xabi Alonso, men på rygtebasis lød det, at Los Blancos af flere årsager måtte vente til 2025.

For nylig blev det meldt, at Real Madrid ønsker at hente både Xabi Alonso og Florian Wirtz fra Bayer Leverkusen.

Men ifølge Xabi Alonsos agent, Iñaki Ibanéz, har der ikke været forhandlinger med den spanske hovedstadsklub.

– Der var aldrig nogen forhandling med Real Madrid.

– Historien gentager sig selv et år senere.

– Vi talte ikke. Vi har ikke talt, siger Ibanez i et interview med MARCA.

Real Madrids nuværende cheftræner, Carlo Ancelotti, 65 år, har kontrakt med klubben frem til 2026, og der er en antydning om, at hans karriere inden længe kan være slut.

Der er ikke mange store trænerjobs ledige for tiden. Både Liverpool og Bayern München virker fint tilfredse med henholdvis Arne Slot og Vincent Kompany, mens Chelsea, Manchester United og FC Barcelona alle har ansat nye cheftrænere i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Arsenal har henvendt sig til Real Madrid

Jobbet hos Manchester City synes at være et stykke af vejen, eftersom Pep Guardiola efter sigende har forlænget sin kontrakt med klubben.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce