Nu kommer saudierne igen: Jagter forsvarsspiller
Saudi-Arabien vakte for alvor opsigt, da man særligt i sommeren 2023 hentede den ene stjerne efter den anden.
Forud var Cristiano Ronaldo allerede hentet til oliestaten, men han skulle få følge af mange, mange stjerner.
I Saudi-Arabien kan man for tiden score boksen, og det lokker alskens fodboldspillere. Mens januarvinduet dog ventes at blive noget mere roligere, end hvad vi må sige sommervinduet var, så kan der alligevel ske ting og sager, hvis man er fodboldspiller og har bare en smule international erfaring.
Trods historier om overskredne udlændingekvota, meldes endnu en Premier League-spiller nu på vej til Mellemøsten for at søge lykken.
Ifølge Dharmesh Sheth, der er journalist hos Sky Sports News, vil en unavngiven klub fra Saudi-Arabien forsøge at hente Nayef Aguerd.
I sommer var Al-Ittihad ude efter Aguerd, ligesom klubben også var ude efter Mohamed Salah.
Aguerd skiftede til West Ham fra franske Rennes for 30 millioner pund, svarende til knap 260 millioner kroner.
Public Investment Fund, der ejer Newcastle, ejer også fire af de største klubber i Saudi-Arabien.
Således er Al Ahli, Al-Ittihad, Al-Hilal og Al-Nassr alle forsynet med en stor pengepung af det verdensomspændende konsortium, der har base i Saudi-Arabien.
Læs flere transferrygter her.