Nu er kontrakten ophævet: Er brasilianer på vej til Arsenal?
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Arsenal har været ramt af et utal af skader i indeværende sæson.
Det gælder særligt i den offensive linje, men senest har forsvarsgeneralen William Saliba også været en tur på lazarettet.
Tidligere på måneden blev The Gunners sat i forbindelse med en forsvarsspiller fra Juventus, og han er nu officielt ophævet sin kontrakt med Serie A-storklubben. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Det drejer sig om 33-årige Danilo, der har spillet for Den Gamle Dame siden sommeren 2019. Her er brasilianeren noteret for over 200 førsteholdskampe for Torino-klubben.
LÆS OGSÅ: Vildt: United rykker tættere på køb af Chelsea-profil
Nu er kontrakten ophævet – og derfor kan The Gunners hente den rutinerede forsvarsspiller kvit og frit.
Ifølge det italienske medie Tuttosport var Danilo blevet ekskluderet af Juventus’ Serie A-trup mange gange i denne sæson, og derfor lignede det også, at klubben ville skille sig af med stopperen. Det er nu endeligt bekræftet og det sætter gang i rygterne om, hvor han nu skal have fodboldadresse.
Der har tidligere været meldinger om interesse fra Premier League i form af Arsenal. De mangler angiveligt bredde i bagkæden, hvorfor Danilo kunne være et godt supplement for Mikel Arteta.
LÆS OGSÅ: Spottet på Anfield: Er det afløseren til Virgil van Dijk?
Spørgsmålet er nu, om den interesse er meget intensiveret efter Danilo er fri på markedet.
Det mest sandsynlige scenarie er dog, at han lander et skifte til Napoli. Her skulle der allerede forlægge en mundtlig aftale. Derudover er der efter sigende interesse fra den saudiske Pro League.
Øverst i artiklen kan du se højdepunkterne fra det højdramatiske opgør mellem Wolverhampton og Arsenal fra seneste Premier League-spillerunde.



