Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu er Guardiola uden op mod otte spillere: City konstaterer endnu tre smittetilfælde

06.01.2021 Kl. 10:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Først blev Kyle Walker og Gabriel Jesus ramt. Sidenhen testede også Ederson, Ferran Torres og Tommy Doyle positive for Covid-19, inden Eric Garcia blev det sjette smittetilfælde.

Onsdag kan City så bekræfte, at smitten har bredt sig yderligere, selvom det ikke er stamspillere, som er ramt denne gang. På sin hjemmeside skriver klubben, at man har konstateret yderligere tre smittetilfælde.

Et medlem af trænerstaben skulle være ramt, mens reservemålmand Scott Carson og midtbanetalentet Cole Palmer, som har siddet på bænken til en række Premier League-kampe i denne sæson, også er konstateret smittet.

Trioen bliver derfor nødt til at gå i selvisolation de næste 10 dage. Den måske gode nyhed er, at der er en reel chance for, at Kyle Walker og Gabriel Jesus kan spille i onsdagens Manchester Derby efter at have overstået deres isolationstid. Det er selvfølgelig usikkert, hvorvidt de fysisk er parate til det.

 

Annonce