Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu eller aldrig: Liverpool har tre månder til at træffe Mbappé-beslutning

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.03.2020 Kl. 15:06
Spanske Marca skriver, at Liverpool har travlt, hvis de skal konkurrere med Real Madrid om Kylian Mbappe.

Real Madrid er klar til at kaste alt ind efter at signe Kylian Mbappé til sommer, og får Los Blancos først fat i den 21-årige superstjerne, så slipper de ham ikke igen i de næste ti år.

Derfor er det nu eller aldrig, at Liverpool skal beslutte sig for, om klubben vil forsøge at tage kampen op med Real Madrid om den franske angriber. Det skriver Marca.

Mbappé virker som en oplagt Galacticos-signing for den spanske storklub, men Paris Saint-Germain-stjernen er også adskillige gange blevet rygtet til Anfield.

Jürgen Klopp har dog flere gange lagt en dæmper på rygterne, da det efter hans mening ville være ALT for dyrt at signe Mbappé, men der skulle være oprigtig interesse fra Liverpool og klubbens ledelse, hvis man skal tro Marca.

Men har The Reds nogle ambitioner om at signe franskmanden, skal de til at tage en beslutning snart, for når først sommerens transfervindue åbner, vil Real Madrid fare frem for at signe ham, selvom det næsten med garanti vil blive verdens hidtil dyreste transfer.

 

Annonce