Nu bliver Trent Alexander-Arnold genforenet med Liverpool
Trent Alexander-Arnold forlod i sommer Liverpool til fordel for Real Madrid.
Men den engelske landsholdsback vender snart tilbage til Anfield.
Det forlyder nemlig nu, at Alexander-Arnold når at blive klar til Champions League-opgøret på Anfield den 4. november. Det skriver The Times.
Den 27-årige back har været ude med en skade i fire uger, efter at han pådrog sig en baglårsskade i Champions League-opgøret mod franske Marseille i midten af september.
Skaden gjorde ikke noget godt for Alexander-Arnold, som i forvejen havde haft svært ved at imponere i sin første tid i den spanske hovedstad.
Der venter formentlig ikke nogen rar velkomst i Merseyside med tanke på den måde, hvorpå han forlod klubben. Han afviste adskillige kontrakttilbud for at sikre sig et skifte til Santiago Bernabeu.
Ved at lade ham gå før sommerens VM for klubhold formåede Liverpool dog at indkassere godt 75 millioner kroner på backen.

Trent Alexander-Arnold: Derfor forlod jeg Liverpool
– Det var en af de sværeste beslutninger i mit liv. Liverpool er mit hjem. Det har gjort mig til den, jeg er. Men Madrid følte, at det var det rette skridt på det rette tidspunkt.
– Det var ambitioner og et personligt ønske om forandring. At udfordre mig selv i et nyt miljø. Naturligvis er Real Madrids status uomtvistelig. Men endnu mere end det, så var det mine ambitioner og ønske om at teste mig selv af i et nyt miljø, som tiltrak mig, lød det fra Alexander-Arnold i et interview med GQ Espana.
Nu er spørgsmålet, hvordan Liverpool-tilhængerne vil tage imod den spiller, som de engang elskede så højt. Men som svigtede dem.
Fik du læst?
Nu er spiller færdig i Liverpool. Han skifter til storklub. Læs mere her.
Bekræfter stor nyhed: Rasmus Højlund skifter klub
Rasmus Højlund ankom til Manchester United i sommeren 2023.
Men den danske angriber er inden længe fortid på Old Trafford.
I denne sæson er Rasmus Højlund blevet udlejet til Napoli, og her har han igen fundet den farlige målnæse frem. Det har resulteret i en større selvtillid, der også har afspejlet sig i hans præstationer på det danske landshold.
Højlunds form i hans anden sæson på Manchester United var fyldt med problemer, og han formåede end ikke at gøre det helt basale. Til sammen scorede han og angrebsmakkeren Joshua Zirkzee blot syv mål i Premier League for Manchester United.
I sommerens løb blev Rasmus Højlund desuden til overs i angrebet hos Manchester United, idet klubben hentede slovenske Benjamin Sesko i RB Leipzig.
Derfor kører det nu på skinner for danskeren
I Napoli har Rasmus Højlund genfundet formen, og selv har danskeren en forklaring på, hvad der er anderledes nu i forhold til førhen:
– Der er selvfølgelig en anden ro, fordi det er et hold, som allerede har vundet. Sidste år var en svær periode for hele holdet (Manchester United, red.). Vi vandt ikke særlig mange fodboldkampe, og vi havde det her Europa, som vi hele tiden hang os op på, og da vi tabte finalen (Europa League-finalen, red.), var det en ordentlig mavepuster, fortalte Rasmus Højlund under landskampspausen i et interview med TV 2.

Fabrizio Romano bekræfter stor Rasmus Højlund-nyhed
Rasmus Højlunds lejeaftale med Napoli indebærer en købsobligation, som lyder på omtrent 335 millioner kroner, og som træder i kraft, hvis klubben kvalificerer sig til den kommende sæsons Champions League.
Ifølge den altid veloplyste transferjournalist Fabrizio Romano er det 99 procent sikkert, at Antonio Contes mandskab henter ham på en permanent transfer næste år.
Dermed forlader Rasmus Højlund altså Manchester United efter tre blandede år, hvor han slet ikke kom til at spille for klubben i det sidste af disse.
Andetsteds er det kommet frem, at Liverpool sikrer stor stjerne. Læs mere her.


















