Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu bliver det alvor: United har mere end 750 millioner klar

Af Emil Plovgaard
02.04.2024 Kl. 14:28

Manchester United er interesseret i João Neves fra Benfica, og den interesse er temmelig alvorlig.

Således skriver den portugisiske avis Record denne tirsdag, at Manchester United skulle have mere end 100 millioner euro, svarende til mere end 750 millioner kroner, klar for at hente Neves.

Avisen hævder, at Neves anses som en transferprioritet hos De Røde Djævle i den kommende sæson, og at overgangssummen sågar kan overgå Paul Pogbas, der skiftede fra Juventus til United for 105 millioner euro i 2016.

Erik ten Hags mandskab har overværet Neves i aktion adskillige gange i denne sæson, og de har været imponeret hver eneste gang.

LÆS OGSÅ:

Varane taler ud: Dét har skadet min krop

Stor utilfredshed: Han skal dømme Manchester United mod Liverpool

Efter snak med United-ledelsen: De har forlænget med Mason Greenwood

Talentspejdere fra Manchester er ligeledes til stede, når Benfica tirsdag aften møder Sporting i et derby fra den portugisiske hovedstad.

Benfica er dog efter sigende fast indstillet på at beholde Neves, så De Røde Djævle må kæmpe hårdt for at få fat på den blot 19-årige Neves, der er beskyttet af en frikøbsklausul på hele 120 millioner euro, svarende til 895 millioner kroner.

Selv hvis det ikke lykkes for United at hente Neves, kan de to klubber alligevel gøre forretning til sommer.

Således lyder det fra Record, at Benfica meget gerne vil veksle lejeaftalen for Alvaro Carreras til en permanent aftale.

Han har dog ikke imponeret indtil videre i denne sæson, men storklubben fra den portugisiske hovedstad håber, at hans potentiale i fremtiden kan blive indfriet, og det er dét, man køber sig ind på.

Annonce