Nu bekræfter Liverpool: Klopp glæder sig til dokumentar
Liverpool-fans kan se frem til en yderst spændende dokumentar.
Forleden kunne Daily Mirror melde, at der ville blive lavet en dokumentar om Jürgen Klopps sidste tid i klubben.
Det er nu blevet bekræftet af Liverpool.
På klubbens hjemmeside har Liverpool annonceret, at et filmhold er i gang med at filme til en ny dokumentar.
– Den eksklusive produktion vil dykke ned i Liverpools store historie, dens dybe forbindelse til fansene og give indblik i, hvad der gør klubben, herunder herre- og kvindeholdet, til en succes på og uden for banen.
– Det vil give fans og seere et unikt indblik i klubben og vil bringe LFCs historie til et bredere publikum end nogensinde før.
– Kameraer vil følge Jürgen Klopp og hans hold gennem hans sidste sæson i klubben. Dokumentaren producere indhold fra steder, som er blevet aftalt med manageren og spillerne, uden at gribe ind i det private, oplyser klubben.
Liverpool informerer, at det er produktionsselskabet, Lorton Entertainment, der skal lave dokumentaren.
Lorton Entertainment har bl.a. lavet dokumentaren om Steven Gerrard ‘Make Us Dream’ til Amazon Prime.
Jürgen Klopp har efter sigende tidligere afvist at lave en dokumentar om klubben som eksempelvis ‘All or Nothing’ på Amazon Prime, men denne dokumentar ser han frem til.
– Da dette er min sidste sæson, tænkte jeg, at vi skulle give seerne en sjælden mulighed for at få et større indblik i, hvad der gør denne klub så speciel: Folket, fra vores fans til vores spillere og dem, der arbejder så hårdt bag kulisserne i jagten på succes for Liverpool FC.
– Takket være denne nye dokumentarserie vil seerne være i stand til at se, hvad jeg ser hver dag i denne fantastiske klub, og forstå de fantastiske mennesker, lyder det fra Jürgen Klopp.
Der er tale om en dokumentarserie med flere episoder og vil blive vist efter 2023/24-sæsonen.
Læs de seneste nyheder om Liverpool her.