Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu afsløres sandheden: Derfor blev Amorim fyret

Af Emil Plovgaard
08.01.2026 Kl. 19:26

Mandag gik den ikke længere for Rúben Amorim, som røg ud på røv og albuer hos Manchester United. Men hvad var egentlig den udslagsgivende årsag?

I videoen herunder forklarer PLBOLD-journalist Morten Jørgensen, hvorfor den portugisiske manager nu er fortid på Old Trafford – og ifølge ham handler det ikke om én enkelt kamp eller én kontroversiel udtalelse, men om noget langt mere grundlæggende.

Der har ellers været spekuleret i mange årsager til fyringen. Særligt Amorims opsigtsvækkende pressemøde efter 1-1-kampen mod Leeds søndag har fyldt i debatten, men forklaringen skal findes et helt andet sted.

Som Morten Jørgensen forklarer i videoen, var tålmodigheden i United-ledelsen allerede opbrugt.

– Og hvorfor røg han så ud? Ifølge Manchester Uniteds kilder, som har talt med den engelske presse, så skyldes det manglende forbedring i de godt 14 måneder, som Amorim nåede at stå i spidsen for United.

Det var altså ikke kun et spørgsmål om resultater på papiret. Ifølge oplysningerne handlede det i lige så høj grad om manglende spillemæssig udvikling. Ineos-ledelsen med Jason Wilcox i spidsen havde efterspurgt en klarere identitet på banen, men Amorims urokkelige tro på sit 3-4-3-system blev i sidste ende hans egen spændetrøje. Spillerne virkede forvirrede, defensiven var skrøbelig, og afstanden til toppen føltes kun større dag for dag.

I videoen afviser Morten Jørgensen samtidig, at Amorims ord efter Leeds-kampen var det, der fældede dommen.

For beslutningen var allerede truffet.

– Det var en beslutning, der var truffet, allerede inden han gik ud til det her opsigtsvækkende pressemøde.

Ifølge kilder tæt på klubben havde ledelsen i dagene op til kampen reelt mistet troen på projektet. Pressemødet blev dermed Amorims sidste mulighed for at sætte sit eget præg på fortællingen, inden øksen faldt.

Hvad nu, United?

Mens chokbølgerne efter mandagens fyring stadig mærkes, står Darren Fletcher nu tilbage som midlertidig ansvarlig. Men som det også bliver slået fast i videoen, er han næppe en langsigtet løsning.

Thomas Tuchel og Oliver Glasner nævnes allerede i kulissen, mens Manchester United endnu en gang står foran en skæbnesvanger beslutning i jagten på den rette retning.

Samtidig har Mikael Uhre nu valgt at skifte til denne danske klub. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce