Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Norwich forlænger med tidligere Brøndby-stjerne

03.07.2019 Kl. 16:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Premier League-oprykkerne har netop annonceret, at finske Teemu Pukki har underskrevet en treårig kontraktforlængelse med option for yderligere et år.

Angriberen forlod Brøndby IF på en fri transfer sidste sommer og har været brandvarm for The Canaries lige siden, da han scorede hel 30 mål i alle turneringer sidste sæson.

– Det føles fantastisk at forlænge sin kontrakt. Jeg havde en utrolig første sæson i klubben, og dette føles som hjem, så min familie og jeg er glade for at blive her endnu længere, fortæller Pukki i forbindelse med forlængelsen.

Pukki har foruden Superligaen også spillet i La Liga, Bundesligaen og den skotske Premier League, men den kommende sæson bliver første gang, at den finske angriber stifter bekendtskab med Premier League.

– Det er den bedste liga i verden, så jeg har selvfølgelig altid villet spille her, og nu sker det.  Det glæder jeg mig til, siger Pukki.

 

 

Annonce