Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Norwich-chef: Vi kan gøre god figur i Premier League

25.05.2015 Kl. 20:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I dag tørnede Norwich og Middlesbrough sammen på Wembley, hvor de skulle kæmpe om den sidste billet til den bedste engelske række.

Norwich, der rykkede ned fra Premier League sidste sæson, fik en fremragende start på kampen. Først gjorde Cameron Jerome det til 1-0 efter tolv minutters spil, og tre minutter senere udbyggede Nathan Redmond føringen til 2-0.

Efter oprykningen fastslog Norwich-manager Alex Neil, at han er optimistisk omkring sit holds chancer i Premier League.

– Jeg er ikke dum, jeg ved godt, at det bliver en stor udfordring for os. Vi vil være en af de mindste klubber i Premier League, siger Neil til BBC Sport og uddyber:

– Men der er andre klubber af samme størrelse, som før har gjort det godt. Der er ingen grund til, med vores hold, at vi ikke kan gøre det ligeså godt? Jeg er sikker på, at vi vil vise den bedste udgave af os selv, fastslår den offensivt tænkende Canaries-chef.

 

Annonce