Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Norwich-boss nedtoner landstræner-rygte

12.09.2013 Kl. 18:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chris Hughton maner nu de rygter til jorden, som har kædet har sammen med landstrænerjobbet i Irland.

Trapattoni blev i går fyret af det irske fodboldforbund, eftersom VM-drømmene glippede endegyldigt med nederlaget til Østrig tirsdag aften. Dette har selvsagt sat gang i spekulationerne om italienerens efterkommer, og her er Norwich-bossen, Chris Hughton, blevet udset til at være en seriøs kandidat til jobbet. Hovedpersonen selv afviser dog, at der skulle være hold i rygterne om, at han bliver den næste landsholdstræner, og at han er rigtig glad for at være i Norwich.

– Jeg er manager i Norwich, og jeg er meget glad her. Vi brugte og investerede mere denne sommer, end vi nogensinde har gjort. Jeg har haft opbakning fra bestyrelsen her, forsikrer Hughton og fortsætter:

– Jeg forstår, at mit navn er blevet nævnt sammen med andre tidligere spillere for Irland. Det er absolut bare spekulation, forklarer han ifølge Tribalfootball.

Den irske Norwich-boss forklarer endvidere, at han har et arbejde, der skal udføres i den klub, han arbejder i nu.

– Jeg har en gruppe af tilhængere, der er fanatiske og ønsker, at dette hold skal gøre det godt, og jeg har de samme udfordringer her, som tilhængerne og spillerne har. Jeg er utrolig glad her, cementerer han.

Hughton forsikrer ydermere, at han har ikke fået nogen henvendelse fra det irske fodboldforbund, og han derfor blot opfatter det som sladder.

– Der har ikke været nogen officiel henvendelse, fortæller han, inden han afslutter:

– Der vil være nogle meget gode nævnte navne. Jeg ved ikke, hvilken vej de vil gå, men der vil ikke være nogen mangel på kandidater.

Hughton og hans tropper har en stor opgave i vente på lørdag, når de drager mod London for at krydse klinger med Tottenham på White Hart Lane. Det er naturligvis en kamp, vi følger her på Plbold.dk.

 

Annonce