Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Norsk United-fan smidt ud af AVB

30.11.2013 Kl. 13:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter André Villas-Boas’ seneste udmeldinger om, at han er immun overfor medie-kritik, viste han sig fra sin dårlige side, da han fik smidt en norsk Tromsø- og Manchester United-fan ud fra stadion i torsdagens Europa League-opgør. 

Fyringsrygterne har i den seneste uges tid kørt uden stop i medierne, men André Villas-Boas tog sig ikke af det, hvis man skulle tro hans egne ord. Men da Tottenham i torsdags gæstede Tromsø, lod det til, at han fik for meget af de gode. Tager man udgangspunkt i engelske tilskueres jævnlige tilråb, må man i denne situation antage portugiseren for at være en anelse sippet.

En 29-årig norsk frisør ved navn Reidar Stenersen, som både er Manchester United- og Tromsø-fan, sang en smædesang ned til André Villas-Boas to gange i løbet af opgøret.

– Jeg sang efter fem minutter, at han blev “sacked in the morning”, altså blev fyret næste morgen, hvorefter han kiggede på mig. Da spillerne gik til pause, hvor stillingen stadig var 0-0, råbte jeg igen. Han pegede på mig, og der kom vagter, som ville fjerne mig, fortæller nordmanden til Nordlys.no.

– Jeg ved jo, at han er under pres, så jeg tror nok, at det ramte ham at høre lille mig råbe til ham i lille Tromsø, afslutter han smilende.

Han gik uden protester med et smil på læben. Vagterne tilbød ham en plads på modsatte tribune, men han foretrak at se anden halveg i byen i stedet.

Kampen endte 2-0 til Tottenham, hvilket var deres femte kamp på stribe i Europa League. Tromsø er nu uden mulighed for at indgå videre avancement i turneringen.

Annonce