Nørgaard scorede – men alle taler om Gyökeres
Arsenal har onsdag aften været i aktion mod Villarreal, hvor nyindkøbte Christian Nørgaard og Viktor Gyökeres begge var i aktion.
Danske Christian Nørgaard havde fået en startplads for The Gunners i klubbens sidste træningskamp før sæsonstart.
Den tidligere Brentford-anfører udgjorde den centrale midtbane sammen med Ethan Nwaneri og Mikel Merino.
Villarreal kom foran 2-0 på scoringer af den tidligere Arsenal-spiller Nicolas Pépé og Etta Eyong, inden Christian Nørgaard stemplede ind med en reducering efter 36 minutter. Herefter blev han taget ud i sammen, hvilket Ben White også blev.
Det spanske mandskab kom også på 3-1 ved Arnaut Danjuma, inden Martin Ødegaard reducerede til kampens slutresultat 3-2 på et straffespark, som 15-årige Max Dowman fremtvang.
Det engelske stortalent imponerede endnu engang, men det var dog den nye stjerne Viktor Gyökeres, som løb med en del opmærksomhed efter kampen.
Den svenske stjerne spillede de første 63 minutter af kampen, og dem fik han ikke meget ud af.
Han gennemførte således blot fire afleveringer og spillede en fuldstændig anonym kamp, hvor han også kun havde en enkelt afslutning.
På sociale medier vælter det også ind med reaktioner på svenskerens præstation mod Villarreal.
Han har nu spillet to uofficielle kampe for The Gunners, hvor han har lignet en spiller, der er et stykke fra topformen.
Arsenal indleder Premier League-sæsonen den 17. august med en udekamp mod Manchester United.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















