Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nordirsk talent underskriver Manchester United-kontrakt

Af Pelle Rigtrup
21.05.2018 Kl. 13:53
17-årige Ethan Galbraith har i dag underskrevet sin første professionelle kontrakt med Manchester United.

Ethan Galbraith kunne tidligere på måneden fejre sin 17-års fødselsdag, og i dag er der endnu mere at juble over for nordireren, der har sat sin underskrift på en professionel kontrakt med Manchester United. 

Midtbanespilleren, der kom til klubben sidste sommer, var med til at føre United til tops i U18 Premier League North, mens han også scorede månedens mål i Manchester United i april. 

Galbraith har sammenlagt spillet 15 kampe for De Røde Djævles ungdomshold, og han glæder sig over den nye aftale med klubben: 

– Det er et stolt øjeblik for mig og min familie. Det har altid været min drøm at spille for en af verdens bedste klubber, og mit mål er nu at tage det næste skridt, siger han til klubbens officielle hjemmeside.

Annonce