Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Noget stort på vej: Ole Gunnar Solskjær i skjulte forhandlinger

Af Emil Plovgaard
16.10.2025 Kl. 15:22

Ole Gunnar Solskjær er i øjeblikket uden job, efter at han blev fyret af den tyrkiske storklub Besiktas på året.

Den tidligere Manchester United-boss søger derfor et nyt job.

Og nu er der nyt i udviklingen, for det forlyder, at han skulle være involveret i forhandlinger med den skotske storklub Rangers, der har base i Glasgow.

Det skriver Sky Sports.

Rangers har været på udkig efter en ny cheftræner, efter at Russell Martin betalte prisen for en forfærdelig begyndelse på indeværende sæson.

Det blev blot til én sejr i syv ligakampe, og i sin sidste kamp – en 1-1’er mod Falkirk – måtte han have politieskorte væk fra stadion, da vrede fans opsøgte ham.

Steven Gerrard var gennem længere tid mediernes favorit til at overtage jobbet, men Liverpool-legenden trak sig fra kandidaturet for nylig.

Meldingen om en mulig tilbagevenden kommer i kølvandet på United-legenden Paul Scholes’ kommentarer, som forudså netop dette. Han antydede desuden, at nordmanden skulle have mødtes med Rangers.

Ole Gunnar Solskjær kan vende tilbage til Premier League.
Foto: IMAGO

Ole Gunnar Solskjær var i spil til United-jobbet i 2024

Solskjær har blot haft ét job, siden han forlod Manchester United i november 2021, hvor han blev afløst af Erik ten Hag ved roret.

Tidligere på måneden kom det frem, at Ole Gunnar Solskjær skulle have været i spil til at overtage United-jobbet på ny efter Erik ten Hags fyring sidste år, hvis man ikke havde været i stand til at lokke Rúben Amorim væk fra Sporting CP.

Amorim gik dog med til at forlade Sporting, selvom det var midt inde i sæsonen, og dermed blev han ny cheftræner for klubben. Han har dog indtil videre haft en hård tid og er nu selv i risikozonen for en fyring.

Fik du læst?

Trent Alexander-Arnold vender hjem til Liverpool. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Nu bliver Trent Alexander-Arnold genforenet med Liverpool

Af Emil Plovgaard
16.10.2025 Kl. 15:04

Trent Alexander-Arnold forlod i sommer Liverpool til fordel for Real Madrid.

Men den engelske landsholdsback vender snart tilbage til Anfield.

Det forlyder nemlig nu, at Alexander-Arnold når at blive klar til Champions League-opgøret på Anfield den 4. november. Det skriver The Times.

Den 27-årige back har været ude med en skade i fire uger, efter at han pådrog sig en baglårsskade i Champions League-opgøret mod franske Marseille i midten af september.

Skaden gjorde ikke noget godt for Alexander-Arnold, som i forvejen havde haft svært ved at imponere i sin første tid i den spanske hovedstad.

Der venter formentlig ikke nogen rar velkomst i Merseyside med tanke på den måde, hvorpå han forlod klubben. Han afviste adskillige kontrakttilbud for at sikre sig et skifte til Santiago Bernabeu.

Ved at lade ham gå før sommerens VM for klubhold formåede Liverpool dog at indkassere godt 75 millioner kroner på backen.

Trent Alexander-Arnold forlader Liverpool efter 20 år. Nu er det kommet frem, hvor meget klubben alligevel tjener på stjernen.
Foto: IMAGO

Trent Alexander-Arnold: Derfor forlod jeg Liverpool

– Det var en af de sværeste beslutninger i mit liv. Liverpool er mit hjem. Det har gjort mig til den, jeg er. Men Madrid følte, at det var det rette skridt på det rette tidspunkt.

– Det var ambitioner og et personligt ønske om forandring. At udfordre mig selv i et nyt miljø. Naturligvis er Real Madrids status uomtvistelig. Men endnu mere end det, så var det mine ambitioner og ønske om at teste mig selv af i et nyt miljø, som tiltrak mig, lød det fra Alexander-Arnold i et interview med GQ Espana.

Nu er spørgsmålet, hvordan Liverpool-tilhængerne vil tage imod den spiller, som de engang elskede så højt. Men som svigtede dem.

Fik du læst?

Nu er spiller færdig i Liverpool. Han skifter til storklub. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce