Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Noget gik galt': Ny opdatering om Ruben Amorim

Af Emil Plovgaard
23.04.2024 Kl. 12:39

Mandag fløj Sporting CP-manager Ruben Amorim til den engelske hovedstad, London.

Her skulle han angiveligt mødes med West Ham og Liverpool.

Amorim er udset som en mulig afløser til David Moyes, der synes konstant fyringstruet i sin stilling i det østlige London.

Men det første møde mellem West Ham og Sporting-manageren forløb ikke positivt. Sådan lyder en ny melding nu fra den portugisiske journalist Pedro Sepulveda.

– Noget gik galt. Flyet, der fragtede Ruben Amorim til London denne eftermiddag, er nu allerede på vej tilbage til Lissabon.

– Manageren fortsætter sine forhandlinger med Liverpool og mødtes med West Ham for første gang i dag. Han er nu tilbage i Lissabon. Mødet forløb ikke positivt, lyder det fra Sepulveda.

Sepulveda beretter desuden, at Liverpool tilbød Amorim mindre, end hvad han forlangte. Ifølge den portugisiske journalist, forlangte han en tre-årig kontrakt med en nettoløn på 86 millioner kroner om året samt en sign-on-fee. Desuden skal Liverpool også indløse hans frikøbsklausul på 150 millioner kroner.

Den portugisiske avis Record skriver desuden, at Amorim ikke er en mulighed for hverken Liverpool eller West Ham.

Selv havde hovedpersonen ikke meget at tilføje om sit korte ophold i London.

– Vi ses på søndag, lød det fra den 39-årige succestræner.

Her skal Sporting CP ud på en stor opgave, når det gælder FC Porto på udebane.

Sporting CP nærmer sig sit første mesterskab siden 2021. Fra positionen som nummer et i den bedste portugisiske række er der syv point ned til Benfica med fire runder igen.

I 2021 var det også Amorim, som stod i spidsen for klubben fra Estadio José Alvalade.

LÆS OGSÅ: Efter Amorim-chok: Nu er han favorit til Liverpool-jobbet

Seneste nyt

Annonce
Annonce