Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Noah Nartey trækker store overskrifter

03.02.2026 Kl. 15:25

Den danske midtbanespiller Noah Nartey har ramt overskrifterne efter sin start i den franske storklub Lyon. 

I vinterens transfervindue skiftede han væk fra barndomsklubben Brøndby, der potentielt kan få op til 75 millioner kroner for midtbanespilleren.

Dermed foretog han også et skifte til en af de absolut største klubber i fransk fodbold, og her fik han søndag debut. 

I hjemmekampen mod Lille var der faldet en startplads af til den 20-årige dansker, og han kvitterede med at få en helt afgørende rolle. 

Foto: Olivier Chassignole/AFP/Ritzau Scanpix

Efter 36 minutter af kampen tog han fra sin position som 8’er et løb ind i feltet, hvor Ruben Kluivert sendte en flad bold ind til danskeren, der med indersiden scorede til 1-0. 

Scoringen var kampens eneste, og dermed endte Noah Nartey som matchvinder i sin debut. Se scoringen i videoen øverst i artiklen.

Noah Nartey skaber store overskrifter

Drømmedebuten var naturligvis noget, der skabte overskrifter i både Frankrig, Danmark og blandt flere store internationale medier. 

X-kontoen EuroFoot har blandt andet smidt videoen af danskeren scoring op, hvor Noah Nartey også roses for sit mål. 

Han har skrevet en kontrakt med Lyon til sommeren 2030, og han kunne næppe have drømt om en bedre start i den franske storklub. 

Samtidig kan Cristiano Ronaldo, der er gået på strejke, være på vej til at foretage et overraskende klubskifte.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce