Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nicol: Klopp bliver nødt til at tage en snak med tre spillere

06.01.2021 Kl. 09:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool vinder ikke kampe lige nu og er uden sejr i tre kampe i træk, men måske mere bekymrende er det, at den offensive trio slet ikke har leveret varen eller produceret chancerne, siden man gennemtævede Crystal Palace.

Derfor bliver Jürgen Klopp nødt til at samle fronttrioen og tage et alvorsord med dem, mener tidligere Liverpool-spiller Steve Nicol.

– Trods skaderne i forsvaret synes jeg, det er ret tydeligt, at problemerne er oppe i offensiven. Fronttrioen producerer og leverer ikke, og de skaber heller ikke særligt mange chancer, siger Nicol til ESPN.

– Mod Newcastle havde de muligheder, men de havde ikke held med at kreere noget mod hverken West Brom eller Southampton. Det er her, Klopp skal gøre sig fortjent til sin hyre, og han bliver nødt til at have en samtale med angriberne.

Nicol er nemlig overbevist om, at en ganske simpelt råd kan gøre alverdens forskel.

– Nogle gange skal man bare give spillerne et lille guldkort. Man kan opfordre Mané til ikke at stå med ryggen mod målet i feltet eller bede Salah om at stå lidt bredere eller dybere på banen, udtaler Nicol.

 

Annonce