Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neymar om Emery: Han bliver en succes i Arsenal

Af Søren Nørgaard
17.11.2018 Kl. 10:40
Neymar tror på, at hans tidligere manager i PSG kan få "store ting til at ske" på Emirates.

Unai Emery var manager for Paris St. Germain, da klubben i sommeren 2017 købte superstjernen Neymar i FC Barcelona for rekordhøje £200m. Den spanske manager nåede imidlertid kun at abrejde sammen med den brasilianske landsholdsspiller i lidt mindre end en sæson, inden han blev fyret.

Det selvom klubben vandt den franske Ligue 1. Trods det korte samarbejde har Neymar stor respekt for Unai Emery, som han nød at arbejde sammen med i den franske hovedstad. Forud for Brasiliens kamp mod Uruguay fredag aften på Emirates, en kamp Brasilien vandt 1-0 på mål af Neymar, udtalte brasilianeren sig positivt om Emerys skifte til Arsenal:

-Arsenal spiller rigtig god fodbold for tiden og de er i en fantastisk form. Alle ved, at Unai Emery er en god træner, ligesom vi ved, at Arsenal er fuld af kvalitet, sagde den brasilianske landsholdsspiller og uddyber om sit forhold til den spanske manager:

– Jeg var meget glad for at arbejde sammen med ham, fordi han er en hårdtarbejdende type, som virkelig ønsker at træne et mandskab og elsker at studere fodbold. Han kommer til at bringe store ting til Arsenal, som er en stor klub i England. Jeg ønsker ham alt det bedste, sluttede Neymar. 

Annonce