Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neymar eksploderer i vrede: Salah fanget i dramaet

Af Emil Plovgaard
23.09.2025 Kl. 15:27

Den tidligere Barcelona-stjerne Neymar mener, at det er en joke, at den brasilianske landsholdskammerat Raphinha blot endte som nummer fem ved Ballon d’Or.

Derved havnede han under Liverpools Mohamed Salah; noget som Neymar øjensynligt er stærkt utilfreds med.

Det var Ousmane Dembélé, der løb med sejren, da Ballon d’Or-trofæet mandag aften blev uddelt i Paris, og dermed slog han Lamine Yamal, der landede på en andeplads.

PSG’s João Neves fuldendte podiet, mens Salah kom ind på en fjerdeplads efter en fremragende sæson hos The Reds.

Derudover fik Salah i den forgangne sæson netmaskerne til at blafre tre gange i fem landskampe for Egypten.

Ikke desto mindre var Neymar rasende over, at Salah altså havnede over Raphinha i Ballon d’Or-kapløbet.

– Raphinha på femtepladsen er for stor en joke, lød det fra Neymar, der også satte en grinende emoji til sin kommentar ifølge Liverpool Echo.

Inden mandagens ceremoni, antydede Raphinha, at både han og Lamine Yamal fortjente at vinde Ballon d’Or efter en stærk sæson for FC Barcelona.

– I min optik fortjener vi den begge to en masse. Vi ville være vældig glade, hvis Ballon d’Or kommer til Barcelona.

– Men jeg ved ikke noget. Der er rygter, men jeg ved ingenting, sagde Raphinha.

I det hele taget var der stor uenighed om placeringerne. Eksempelvis mente 42-årige Mido, den egyptiske legende, at Salah skulle have vundet Ballon d’Or, men sådan gik det ikke.

Derudover er det kommet frem, at Vinicius Junior får sparket. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce