Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neymar åbner døren for skifte: Alle store spillere skal have spillet i Premier League

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.12.2018 Kl. 10:24
Superstjernen lægger op til, at han i fremtiden er åben for et skifte til den bedste engelske fodboldrække.

Alle store spillere skal have prøvet kræfter med Premier League på et stadie i deres karriere, påstår Neymar, som med den udtalelse antyder, at han åben overfor et skifte til den bedste engelske fodboldrække i fremtiden.

Den brasilianske angriber er gennem årene blevet kædet sammen med blandt andre Manchester City, Manchester United og Chelsea, men underskrev som bekendt en femårig kontrakt med Paris Saint-Germain forrige sommer, da han skiftede for den rekordstore sum af €222 millioner.

Paris Saint-Germain lader ham næppe slippe billigt i de kommende år, men den brasilianske superstjerne har med sine seneste udtalelser åbnet døren for et skifte til Premier League i fremtiden.

– Premier League er en stor konkurrence, en af de største i verden, fortæller Neymar i en Youtube-video, efter Manchester City-backen Benjamin Mendy har spurgt ham om, om han kunne finde på at spille i den bedste engelske række.

– Vi ved ikke, hvad morgendagen bringer, men jeg mener, at enhver stor spiller på et tidspunkt i deres karriere skal have spillet i Premier League, svarer Neymar.

 

Annonce