Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle vil have fans til at undgå arabisk tøj

Af Redaktionen
20.10.2021 Kl. 17:13
Newcastle har opfordret klubbens fans til at droppe arabisk tøj, når de møder op på stadion.

En række Newcastle-fans havde til weekendens hjemmekamp mod Tottenham fundet arabisk tøj frem for at markere, at klubben for nylig blev opkøbt af en saudiarabisk investeringsfond.

Men det er ikke faldet i god jord hos Newcastle.

– Newcastle United beder venligst fans om at undlade at bære traditionel arabisk tøj eller hovedbeklædning inspireret fra Mellemøsten til kampe, hvis de ikke normalt bærer sådan en påklædning, lyder det i en officiel udtalelse fra Premier League-klubben.

I samme ombæring gør Newcastle opmærksom på, at ingen af klubbens ejere blev stødt over fansene påfund, men The Magpies opfatter det som kulturelt upassende og frygter, at andre kan blive stødt af det.

– Alle klubbens besøgende opfordres som altid til at iføre sig, hvad der er normen for deres egen kultur eller religion og fortsætte med at reflektere over de brede og rige multikulturelle samfund og grupper, som klubben stolt støttes af, lyder det endvidere fra Newcastle.

Annonce