Newcastle-truppen er 1,29 milliarder værd: Her er de mest og mindst værdifulde
Det internationale center for sportsstudier, CIES, er et uafhængigt analysecenter med beliggenhed i Schweiz, og de har nu regnet den samlede værdi af Newcastles trup ud. £128,5 millioner er nedrykkernes trup værd.
The Chronicle har lavet en stor oversigt over alle spillere fra Newcastle, og her låner vi de to mest værdifulde og de to mindst værdifulde.
1. Georginio Wijnaldum – £19,2 millioner
Sidste sommer betalte Newcastle £14,5 millioner for midtbanespilleren, der skiftede fra PSV Eindhoven. Han er sidenhed steget i værdi som følge af 11 ligamål. Han vil formentlig også blive rygtet til flere Premier League-klubber denne sommer.
2. Aleksandar Mitrovic – £18,7 millioner
Serberen kostede £13 millioner, da han blev købt i Anderlecht sidste sommer, og trods en halvsløj sæson i Premier League er hans værdi steget. Det skyldes dog, at han har en lang kontrakt, kun er 21 år og allerede er en del af landsholdet.
22. Papiss Cisse – £950.000
Cisse har kontrakt til næste sommer, og hans alder taler også imod ham. Newcastle vil forsøge at sælge ham – men nedrykkerne vil have mere end £950.000 for ham.
23. Yoan Gouffran – £620.000
Han har kun et år tilbage af sin kontrakt, og han har stort set ikke spillet for Newcastle. Hans værdi skal være lav.