Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle-stjerne får trist melding

Af Morten Jørgensen
19.09.2025 Kl. 11:56

Eddie Howe må se bort fra en af stjernerne i Newcastle det næste stykke tid, og det er cheftræneren meget ked af. 

Det er den nyindkøbte angriber Yoane Wissa, som er blevet skadet, inden han har fået sin debut for klubben. 

Han pådrog sig en knæskade, mens han var afsted med landsholdet hos DR Congo, og nu er han meldt ude i en måneds tid. 

I løbet af sommeren spillede han ikke en eneste træningskamp for Brentford, men alligevel startede han inde i begge landskampe tidligere på måneden. 

Frustrationen over at have mistet angriberen, der kostede mere end 480 millioner kroner, lyste også ud af Eddie Howe torsdag aften. 

– Ja, den er betydningsfuld. Alle ønskede selvfølgelig, at Yoane var klar. Personligt ville jeg ikke have gjort noget anderledes. 

– Vi gjorde alt, hvad vi kunne som fodboldklub for at hjælpe Yoane. Ligesom enhver anden fodboldspiller er man ikke i kontrol over de minutter, de får, når de er afsted med landsholdet. 

– Desværre blev han skadet, og nu må vi bare få det bedste ud af den nuværende situation, sagde Eddie Howe ifølge Newcastle World

Knæskaden kan betyde, at Yoane Wissa misser i alt ni kampe – syv for Newcastle og to for landsholdet. 

Nu taler alle om Marcus Rashford

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce