Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle står til at fordoble sin transferrekord med ny angriber

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.07.2019 Kl. 07:46
Joelinton kan ende med at koste klubben op mod 400 millioner kroner.

Væk er dagene, hvor Newcastle-ejer Mike Ashley nægtede at spendere større summer på spillerindkøb, for The Magpies er godt på vej til at fordoble sin nuværende transferrekord på brasilianske Joelinton.

Hoffenheim-træner Alfred Scheuder har bekræftet, at den 22-årige angriber forlader klubben, og nu skriver Bild, at han skifter for op mod hele €53 millioner – svarende til knap 400 millioner kroner.

Den tyske klub skulle angiveligt være sikret €44 millioner i betaling fra Newcastle, men den endelige pris kan efterfølgende stige til de føromtalte €53 millioner, hvis en række præstationsbonusser træder i kraft senere.

Uanset hvad, så bliver Joelinton den dyreste Newcastle-spiller nogensinde, men holder prisen på op mod €53 millioner stik, så vil nyanskaffelsen også være mere end en fordobling af klubbens nuværende transferrekord.

I øjeblikket er Miguel Almiron, som man hentede fra Atlanta for £20 millioner, den dyreste Newcastle-spiller til dato.

 

Annonce