Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle sejrede på Villa Park

14.09.2013 Kl. 16:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Newcastle fik sin anden sejr i træk, efter 1-2 sejren over Aston Villa. Hatem Ben Arfa var kampens store oplevelse med ét mål og én assist. Jores Okore måtte udgå med en skade.

Newcastle har fået meget kritik denne sæson, blandt andet på baggrund af et passivt transfervindue. Det så dog ikke ud til at påvirke Alan Pardews tropper.

Efter 18 minutters spil bragte udeholdet sig foran 0-1. Loic Remy sendte efter et par flotte træk bolden ind i feltet, hvor bolden tilfældigt endte hos Hatem Ben Arfa, der kunne bringe gæsterne i front.

Jores Okore måtte udgå efter en halv times spil, efter han faldt til jorden efter en duel med Loic Remy. Han blev erstattet af Cieran Clark.

67 minutter inde i kampen kunne Christian Benteke heade udligningen i kassen, efter et flot hjørnespark af Westwood.

Men det var ikke slut med målscoringen. Efter 73 minutter kunne Yoan Gouffran sparke en returbold i kassen, og dermed sikre Newcastle sin anden sejr i træk.

Sejren bringer Newcastle op på en foreløbig 8. plads, mens Aston Villa ligger nummer 16.

Annonce