Newcastle sætter prisskilt på brandvarm VM-angriber | PLBOLD.DK
AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyCardiff City FCChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
14:06:2018 14:20
Newcastle sætter prisskilt på brandvarm VM-angriber

Newcastle har klistret et prisskilt på klubbens serbiske angriber, Aleksandar Mitrovic, som kan være på vej væk fra klubben denne sæson.


10 kampe og to mål for Newcastle.

17 kampe og 12 mål for Fulham.

Sådan udspillede den seneste sæson sig for Aleksandar Mitrovic, der havde svært ved at spille sig på holdet i Newcastle gennem første halvdel af sæsonen. I januar blev han så sendt til Fulham på en lejeaftale, og det var med stor succes, og han spillede en stor rolle i London-klubbens oprykning til Premier League.

Nu er den serbiske angriber tilbage i Newcastle, men han har fortsat ikke udsigt til fast spilletid hos the Magpies, som derfor er klar til at sælge ham i løbet af sommerens transfervindue.

Ifølge Sky Sports har Newcastle nu nævnt den pris, som klubben skal have for at lade den VM-aktuelle angriber gå. 170 millioner kroner skal interesserede klubber være parate til at betale for den tidligere Anderlecht-spiller.

Aleksandar Mitrovic har to år tilbage af sin kontrakt med Newcastle.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED