Newcastle og Brentford har kig på FCK-stortalent
William Clem fik i sidste sæson sit gennembrud på FC Københavns førstehold, og det er blevet bemærket i England.
For ifølge Ekstra Bladet er Brentford interesseret i den 19-årige midtbanespiller, mens han også er blevet nævnt i Newcastle.
På nuværende tidspunkt er Brentford klubben med den mest konkrete interesse, men der er ikke blevet afsendt et bud på midtbanespilleren, og lige nu er der heller ikke nogen forhandlinger mellem Brentford og FC København.
Selvom FC København allerede har solgt Hakon Haraldsson denne sommer, ser det dog ikke ud til, at Clem bliver det næste store salg, og over for Ekstra Bladet fortæller Clems agent, at der er stor interesse for danskeren – men at han er glad i den danske mesterklub.
– Lige nu befinder William sig rigtig godt i FC København. Han spiller meget og er rigtig glad for Nees, og den rolle han har på holdet. Han er kun 19 år og er det helt rigtige sted.
Indtil videre har Clem spillet 28 førsteholdskampe for FC København, og han startede inde i klubbens første Superliga-kamp denne sæson.
FC København har papir på ham indtil sommeren 2027.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Transferbombe: F.C. København henter PL-nedrykker
2. Bellingham rasende på United-stjerne efter vanvidstackling
3. United enig med VM-stjerne: Her er lønnen
4. Dansker afslører: Har afvist megakontrakt fra Saudi-Arabien