Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle lurer: Ny kæmpetransfer på vej i Superligaen?

Af Emil Plovgaard
10.03.2024 Kl. 10:53

Superligaen har for nylig været leveringsdygtig udi transfers til Newcastle, og nu kan det såmænd ske igen til sommer.

Således er Newcastle angiveligt blevet tilbudt ivorianske Mario Dorgeles.

Det skriver lokalavisen Chronicle Live.

19-årige Dorgeles er i øjeblikket på kontrakt hos FC Nordsjælland i Superligaen, hvor han efter sigende skulle have imponeret flere talentspejdere i Premier League-klubberne.

LÆS OGSÅ:

Afsløring: Erling Haaland kræver særlig klausul i sin kontrakt

Vanvittige tal: Harry Kane skriver Bundesliga-historie

Klar til at sprænge banken: Kæmpe tilbud til Xabi Alonso

Dorgeles kan benyttes som defensiv midtbanespiller, og det er især hans utrolige arbejdsomhed og evne til at vinde bolden i motorrummet på midtbanen, der vækker begejstring.

Dorgeles blev tilbudt til Newcastle til den afgående sportsdirektør Dan Ashworth, og det vides endnu ikke, om The Magpies har tænkt sig at følge op på interessen.

Foruden Newcastle, skulle også Arsenal og Chelsea have et godt øje til 19-årige Dorgeles.

Newcastle er ikke uvant med at hente spillere i Superligaen. I den forgangne sommer hentede klubben Yankuba Minteh i OB i, hvad der blev den danske storklubs rekordsalg med en transfersum i omegnen af 60 millioner kroner.

Minteh blev med øjeblikkelig virkning lejet ud til Feyenoord, hvorfra han følges nøje af Newcastles talentspejdere, der løbende vurderer på, hvornår gambieren skal have chancen på klubbens førstehold.

Minteh scorede forleden for Feyenoord i 2-2-kampen mod førerholdet i Æresdivisionen, PSV Eindhoven, og han er nu oppe på syv mål for sæsonen.

Annonce