Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar til at sprænge banken: Kæmpe tilbud til Xabi Alonso

Af Emil Plovgaard
09.03.2024 Kl. 09:38

Bayern München er klar til at strikke en gigantisk aftale sammen for at slå Liverpool i kampen om Xabi Alonso.

Det skriver mediet Football Insider.

Bundesliga-klubbben er på jagt efter en ny manager, eftersom Thomas Tuchel trækker sig tilbage til sommer.

Bayern er efter sigende klar til at sprænge banken, fortæller kilder fra klubben til mediet.

LÆS OGSÅ:

Medie: Gammel kending tæt på at vende hjem til Liverpool

Officielt: Steven Gerrard vender tilbage til Anfield

Jürgen Klopp: Han er den bedste manager i verden

Liverpool har imidlertid også Alonso på toppen af ønskelisten til at afløse Jürgen Klopp til sommer.

Ifølge Football Insider synes det dog mere sandsynligt, at Xabi Alonso forbliver i Tyskland, ligesom han også har bekymringer over at skulle løfte den tunge opgave og arv efter Jürgen Klopps abdiceren.

Det ventes nu, at The Reds kigger andetsteds i jagten på sin nye manager, skriver mediet.

Ruben Amorim og Julian Nagelsmann bliver inden længe kaldt til samtale vedrørende jobbet, lyder det videre.

Alonsos Leverkusen-mandskab fører i øjeblikket den tyske Bundesliga med hele 10 point ned til Bayern München på andenpladsen.

Klubben er fortsat ubesejret i Tysklands bedste række med endnu 10 kampe tilbage af sæsonen.

Der har været eksplosiv fart på den 42-årige spaniers trænerkarriere i løbet af de seneste år. I oktober 2022 overtog han et slagent Leverkusen-mandskab, der stod til at skulle kæmpe med om nedrykning – det har siden ændret sig gevaldigt.

Liverpool ligger inden søndagens topmøde med Manchester City nummer et i Premier League med et enkelt point ned til Pep Guardiolas mandskab på andenpladsen.

Annonce