Newcastle klar med 100 millioner for CSKA-profil
The Mirror skriver nu, at Steve McClaren og hans scouts har sat sig op efter at hente teknisk dygtige Alan Dzagoev. The Magpies skulle stå klar til at byde 100 millioner kroner for spilleren allerede i januars transfervindue.
Den 25-årige russer var betegnet som et af Ruslands største talenter allerede som 17-årig og selvom det Lionel Messi-agtige potentiale aldrig helt er blevet forløst, så har han været blandt CSKA's vigtigste folk over de seneste mange sæsoner.
Dzagoevs kontrakt med den russiske hovedstadsklub udløber i sommeren 2019. Den russiske assistmager har i indeværende sæson scoret to mål i 17 optrædener.
Dzagoev er noteret for 182 kampe for CSKA Moskva i den russiske Premier League imellem 2008 og 2015. Her har han scoret i alt 43 ligamål.