Newcastle handler i FC Midtjylland
Den engelske Premier League-klub Newcastle er på vej til at hente en forstærkning forud for den kommende sæson i FC Midtjylland.
Meldingen kommer fra det anerkendte medie The Athletic, der kan fortælle, at Newcastle er meget tæt på at tilknytte Martin Mark som ny dødboldtræner.
Den 31-årige dansker er blevet fulgt nøje gennem et stykke tid på baggrund af det arbejde, han har udført i FC Midtjylland.
Martin Mark fremhæves især for sine innovative metoder, og det er tilsyneladende det, der har fanget Newcastles opmærksomhed.
Eddie Howe har det seneste lang stykke tid været på jagt efter en ny dødboldtræner, og i den forbindelse er der blevet set nærmere på en række kandidater.
Martin Mark er dog blevet udpeget som den helt rette løsning, og derfor er danskeren nu på vej til at skifte rammerne på den jyske hede ud med en dagligdag i det nordlige England.
Han har arbejdet for den danske Superliga-klub siden sommeren 2017, hvor han startede som ungdomstræner.
Siden 2022 har han haft rollen som dødboldtræner med stor succes, og nu skal han forsøge at forbedre The Magpies på det punkt fra den kommende sæson.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















