Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle giver op: Stjerne på vej til Liverpool

Af Morten Jørgensen
17.07.2025 Kl. 12:04

Mestrene fra Liverpool ser nu ud til at kunne få fingrene i en ny angriber, og her spiller Newcastle en afgørende rolle. 

For ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har Newcastle trukket sig fra kampen om at købe Hugo Ekitiké. 

Newcastle har i stedet valgt at fokusere på andre emner til offensiven, og det blev allerede besluttet, da klubben tidligere på ugen fik et bud afvist af Eintracht Frankfurt. 

I stedet er vejen nu banet for, at Liverpool kan hente den meget dygtige franske angriber. Der sker således også fremskridt på det punkt lige nu. 

Et køb af Hugo Ekitiké vil også udelukke, at The Reds ender med at få fingrene i Alexander Isak, som så bliver i Newcastle, der også hele tiden har nægtet at sælge angriberen. 

Hugo Ekitiké udviklede sig med voldsomme skridt i den seneste sæson, hvor han blev en kæmpe profil i offensiven for den tyske topklub. 

Han var en af Bundesligaens bedste spillere, og han markerede sig desuden også i Europa League for Eintracht Frankfurt. 

Nu ser han så ud til at skulle fortsætte karrieren hos Liverpool. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce