Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle fortsætter angriberjagten: Har sendt rekordbud på angriber

31.01.2016 Kl. 15:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Newcastle United har i løbet af januar-vinduet været meget aktive, og har hentet Jonjo Shelvey hos Swansea, Henri Saivet hos Bordeaux og Andros Townsend hos Tottenham. 

Men Steve McClaren og klubbens ejer Mike Ashley er ikke færdige på transfermarkedet. Ifølge Sky Sports ønsker de at hente tre spillere før transfervinduet lukker – to angribere og en venstre back. De er allerede tæt på et køb af Roma-angriberen Seydou Doumbia, og ifølge Sky Sports har de nu budt på endnu en spiller. 

Sky Sports skriver nemlig at the Toons har budt £21 millioner på den engelske U/21-landsholdsspiller Saido Berahino, der ellers har tiltrukket sig interesse fra klubber som Liverpool, Stoke og Tottenham. 

Skulle West Bromwich Albion acceptere buddet, så vil det være Newcastles transferrekord. Tilbage i sæsonen 2005/06 købte man Michael Owen til klubben for £17,5 millioner. 

22-årige Berahino har i denne sæson scoret seks mål. 

Annonce