Newcastle-direktør har holdt samtaler med PSV
Newcastles direktør Lee Charnley har været i Holland, hvor han holdte seriøse samtaler med den hollandske storklub PSV om et muligt køb af klubbens profil Georginio Wijnaldum. Den engelske avis The Chronicle skriver, at mødet mellem de to klubber gik planmæssigt, og en eventuel handel skulle ligge på 15-20 millioner euro.
Newcastle råder allerede over den hollandske angriber Siem De Jong, og en stor del af snakken gik derfor på, om der ville blive plads til Georginio Wijnaldum,da han spiller samme position som sin landsmand.
Lee Charnley skulle dog have forsikret, at den hollandske landsholdsspiller vil blive en vigtig del af Newcastle-mandskabet i næste sæson, hvor han og Siem De Jong vil spille en afgørende rolle i klubbens angreb.
Ifølge The Chronicle er Newcastle-direktøren nu tilbage i England, hvor han skal holde de sidste møder med resten af ledelsen, før en handel kan blive officiel.