Newcastle bekræfter Liverpool-transfer
Newcastle har haft et travlt transfervindue, hvor det langt fra et gået efter planen.
Klubben fra det nordøstlige England har forstærket offensiven ved at hente Anthony Elanga fra Nottingham Forest i en stor handel.
De har også sikret sig keeperen Aaron Ramsdale på en lejeaftale fra Southampton, der skal kæmpe med Nick Pope om pladsen mellem stængerne.
Flere transfers er gået i vasken undervejs for Eddie Howe og kompagni. Senest eksemplificeret ved Benjamin Sesko, der i stedet tog turen til Manchester United, men en ny angriber skulle alligevel være på vej til St. James’ Park.
Newcastle træffer stor Isak-beslutning
Hvorom alting er, har 25-årige Alexander Isak været det altoverskyggende samtaleemne, da den svenske angriber angiveligt drømmer et Liverpool-skifte.
Men The Magpies har ikke i sinde at slippe målmageren, der lige nu selvtræner og gør sig klar til den kommende sæson.
The Reds har tidligere fået et bud afvist på den milliarddyre spydspids, alt imens ledelsen i Newcastle nu blokerer for fremtidige forhandlinger.
Alligevel er det nu en kendsgerning, at en transfer er kommet i stand mellem klubberne. Det drejer sig bare ikke om Alexander Isak.
Ifølge den veloplyste transferjournalist Fabrizio Romano har Newcastle indgået en aftale om at hente den 16-årige engelske U16-spiller Isaac Moran, efter han for nylig forlod Liverpool.
Nu er det blevet bekræftet af den hvid- og sortstribede klub, skriver journalisten Jordan Cronin.
Moran fik debut for Liverpools U18-hold i en alder af blot 15 år, men opholdet hos Merseyside-klubben er nu et overstået kapitel.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE



















