Newcastle-angriber: Jeg har hjemve
Den unge angriber Ivan Toney skiftede denne sommer fra barndomsklubben Northampton Town til Newcastle United. Det har været et stort spring for den unge mand, der ikke blot skulle stå på egne ben, men også skulle vende sig til et helt nyt konkurrencemiljø i en Premier League-klub.
– Det er første gang jeg er væk hjemmefra. Min mor er her ikke til at gøre alt for mig, så jeg skal være en stor dreng nu, siger Toney til BBC Radio Northampton og uddyber:
– Fodbolden er selvfølgelig anderledes. Især tempoet, men jeg har vænnet mig til det og nyder det. Jeg har lidt hjemve og savner min familie meget, men udover det, så er det okay.
19-årige Toney fik sin Premier League-debut for Newcastle, da han blev skiftet ind til de sidste minutter i 2-2 kampen mod Chelsea på St. James' Park.