Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle advarer rivaler

11.07.2013 Kl. 11:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Hvis man vil have en chance for at lokke Newcastle-spillere væk fra St. James’ Park, så må man hoste op, i hvert fald hvis man spørger holdets manager, Alan Pardew.

Stjerner som Tim Krul, Cheick Tiote, Yohan Cabaye, Davide Santon og Hatem Ben Arfa er alle blevet sat i forbindelse med et skifte, væk fra Newcastle.

Det er dog understreget, at det ikke er nødvendigt for klubben at sælge spillerne rent økonomisk, derfor vil det ifølge Pardew, kræve et vanvittigt bud, hvis man skal have fat i en Newcastle-juvel.

– Jeg føler vi er i en stærk position økonomisk med hensyn til at holde på spillere. Hvis en af vores top-fire spillere skal forlade klubben, skal der komme et bud der sparker døren ind, siger Pardew ifølge Daily mail.

Newcastle er således også selv blevet sat i forbindelse med en del spillere, bla. går der rygter om, at holdet jagter en angriber.

Annonce