Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: United og Liverpool er ikke titelaspiranter

12.08.2014 Kl. 06:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United-fans har fået håbet om en topplacering tilbage efter ankomsten af Louis van Gaal som manager efter sidste års katastrofale placering som nummer syv. United-legende Gary Neville mener dog ikke, at United kan spille med om titlen i år.

– Medmindre de køber to eller tre spillere, så tror jeg ikke på, at de kan vinde ligaen i år. Selvom der er en fordel, i det de har fri fra lørdag til lørdag. Det er en stor fordel for United, hvis de får momentum, fortæller Neville til Sky Sports og tror heller ikke på Liverpool.

– Jeg tror ikke, Liverpool vinder ligaen. Jeg synes, at det var et mirakel at få så mange point, som de gjorde sidste år. De var på 100 % sidste år. Succes for Liverpool i år ville være at ende i top fire, klare sig videre fra Champions League-gruppespillet og gøre det godt i cupturneringen.

– Det bliver svært for United og Liverpool at slå City og Chelsea.

Gary Neville mener, at Manchester United har et midtbaneproblem, som skal løses. Michael Carrick er ude i to-tre måneder, og der skal hentes en topmidtbanespiller ifølge den gamle højre back.

 

Annonce