Neville til Mourinho: Du er bare misundelig
Efter 2-0-sejren over Watford i weekenden udtalte Jose Mourinho, at Chelsea var et meget defensivt hold.
Men den kommentar bliver ikke købt af den tidligere Manchester United-spiller, Gary Neville. Han mener, at Jose Mourinho blot er misundelig på Antonio Contes taktik.
– Han er nok bare misundelig. Når jeg ser Chelsea, så ser jeg et balanceret hold og har det mix, som man ønsker at have på sit hold, siger Gary Neville til Sky Sports og tilføjer:
– Jeg har aldrig set Chelsea denne sæson og tænkt, at de har været kedelige at se på. Man har set dem være helt fantastiske på Etihad Stadium samt været solide, når de har haft brug for det. De har spillet fantastisk flot fodbold.
– De har den rette balance. Når Mourinho siger, som han gør, så er det nok for at være lidt fræk. Med den balance ser han på et mesterskabshold. Han vil selv have den balance, slutter Neville.