Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville raser: Stoler kun på to United-spillere

Af Mikkel Wittorff Hollmann
15.04.2025 Kl. 07:53

Gary Neville ved, hvad han taler om, når det kommer til Manchester United.

Den tidligere topspiller, der i dag er ekspert, har således en lang karriere på Old Trafford bag sig.

Neville tørnede ud for De Røde Djævle i perioden fra 1992 til 2011. Han tilbragte således hele sin aktive karriere i hjerteklubben fra Manchester.

Men i rollen som ekspert på engelsk fodbold, går han ikke af vejen for at kritisere Manchester United.

Slet ikke endda.

Nu har Gary Neville så igen langet hårdt ud efter De Røde Djævle. Denne gang er det særligt truppens kvalitet, der får en meget hård medfart.

– Problemet med den her gruppe af spillere er, at de giver alt, de har. Jeg tror ikke, der er en mangel på indsats.

– De er så meget under standarden for den kvalitet, du behøver i den fodboldklub over hele banen.

– Udover Bruno Fernandes og Amad Diallo måske, kan jeg ikke tænke på nogen af dem, jeg ville hænge min hat på.

– Det er virkelig en desperat situation, fordi holdet er af så dårlig kvalitet.

– De har gamle spillere, de har unge spillere, der ikke er i nærheden af det, og de har en gruppe spillere i midten.

– Det er en bekymrende situation, siger Gary Neville på NBC Sports ifølge Metro.

Dermed kommer Neville med det, der må siges at være en meget dirkete kritik af Rúben Amorims mandskab.

Manchester Uniteds næste kamp venter torsdag aften. Her får de besøg af Lyon til den anden af to kvartfinaler i årets Europa League. Forud for den kamp har Rúben Amorim store problemer.

Før kampen vurderes det desuden, at Rasmus Højlund er den eneste mulighed i Manchester Uniteds angreb.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce