Neville om tre United-signings: Det var ren Football Manager
Den tidligere Manchester United-spiller Gary Neville har regelmæssigt skudt med skarpt mod familien Glazer, klubbens amerikanske ejere.
Nu håber Neville, at Sir Jim Ratcliffe kan rette op på rigets tilstand i klubben.
Han henviser til en periode på 10 år, hvor især signings af Angel di Maria, Radamel Falcao og Zlatan Ibrahimovic har understreget klubbens problemer med rekruttering.
Neville mener, at de tre signings havde mere grobund i computerspillet Football Manager end i virkeligheden.
– Når man tænker på, at hver eneste United-manager i de seneste 10 år har arbejdet uden en administrerende direktør, som rent faktisk har været i en fodboldklub før, arbejdet uden en sportsdirektør, uden en rekrutteringschef … Det er vanvid. Der er ikke noget at negligere, det er bare ren vanvid. Det ville aldrig ske i enhver anden klub.
– Desto mere, jeg tænker over det, så har The Glazers vist blind loyalitet til de mennesker, som har været gode ved dem i en længere periode. Ed Woodward var der i 10-12 år, før han blev administrerende direktør. Han arbejdede i den kommercielle afdeling. De har alle været meget loyale overfor ham og troet på alting, han har sagt. Jeg er sikker på, at Ed troede på, at han gjorde det godt.
– Jeg sagde det formentlig også for 10 år siden. Det var, som om, de spillede Football Manager. De tog et kig på verdens bedste spillere. Angel Di Maria, Radamel Falcao og Zlatan Ibrahimovic, og de spillede Football Manager med klubben i 10 år uden at have seriøse folk i spidsen for klubben, som andre klubber har. Det er utroligt, siger Neville til Sky Sports.
Efter Sir Jim Ratcliffe er kommet til, er det håbet for mange United-tilhængere, at der endelig kommer styr på klubben.
Han og INEOS-gruppen har overtaget 25 procent af aktierne og står ligeledes i spidsen for den fodboldmæssige del af klubben.
Klubben har udset sig Dan Ashworth fra Newcastle som klubbens nye sportsdirektør. Mandag gik Ashworth på orlov, og nu skal der aftales en kompensation.
Læs de seneste nyheder om Manchester United her.