Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville om Lingard-episode: Det er en dårlig cocktail

Af Jeppe Augustsen
24.06.2019 Kl. 07:25
Gary Neville kommer med gode råd til Jesse Lingard, men forsvarer også Manchester United-spilleren.

Jesse Lingard har fået spalteplads hos de engelske medier efter et par opslag på de sociale medier.

Det har fået flere til at kritisere Jesse Lingard, og Ole Gunnar Solskjær skulle angiveligt også have givet englænderen en advarsel.

Nu melder Gary Neville sig på banen, og han kommer med gode råd til Jesse Lingard, men han forsvarer ham også. 

– Hvorfor gør man noget, som potentielt kan vi en kritik? Som fodboldspiller skal man stille sig selv nogle spørgsmål, inden man gør noget. Hjælper det mig? Gør det mig til en bedre spiller? Får folk et bedre indtryk? Tjener jeg penge på det? Kommer træneren til at kunne lide mig mere eller mindre?, siger Gary Neville ifølge Daily Mirror.

– Hvis svarene er negative til spørgsmålene, er det nok ikke en god idé at gøre. Det er en rigtig dårlig cocktail, når en fodboldspiller praler på de sociale medier og ligner en møgunge, når man ikke vinder fodboldkampe og ikke spiller.

– Men igen, han giver alt. Han er en ung knægt, og de sociale medier er en del af medieverdenen i dag. Vi må komme over det. Vi har alle lavet fejl, og jeg har lavet mange. 

– Jesse drikker ikke meget. For tyve år siden tog man på ferie og var helt væk i fire uger. Hvad er værst? Et opslag, hvor man laver lidt sjov, eller være spritstiv i fire uger? Så vil man hellere have en, der ikke drikker meget og træner, men også laver sjov med sine kammerater, lyder det fra Neville.

Annonce